Polyoxymethylenstruktur og ydeevne
Polyoxymethylen (POM) udviser bemærkelsesværdige præstationsegenskaber primært på grund af dens høje densitet og høje krystallinitet. Disse egenskaber bidrager til dens ekstraordinære hårdhed, stivhed, dimensionel stabilitet, træthedsmodstand og kemisk resistens. Den høje densitet og krystallinitet begrænser effektivt bevægelsen af dipolmomenter i CO -bindingerne i molekylkæden, som giver fremragende elektrisk isolering og dielektriske egenskaber til POM.
POMs terminalgrupper har imidlertid en semi-acetalstruktur, der påvirker dens termiske stabilitet. Ved temperaturer omkring 100 grader kan de semi-acetale slutgrupper gradvist depolymerisere, hvilket fører til et fald i varmemodstand. Når POM opvarmes til ca. 170 grader, kan POM gennemgå automatisk oxidation langs molekylkæden og frigive formaldehyd. Dette formaldehyd oxideres derefter til myresyre ved forhøjede temperaturer og i nærvær af ilt. Myresyre fremskynder nedbrydningen af POM, hvilket nødvendiggør brugen af varmestabilisatorer, antioxidanter og formaldehydabsorbenter under behandlingen af homoformaldehydharpikser.
Co-polymerformaldehyd, der indeholder en vis mængde CC-bindinger i dens molekylære kæder, tilbyder forbedret termisk stabilitet sammenlignet med homoformaldehyd. CC -bindingerne hjælper med at mindske oxidativ nedbrydning og forbedre polymerens termiske stabilitet. Ikke desto mindre udviser både homopolymer og copolymerformaldehyd iboende begrænsninger i termisk og oxidativ stabilitet, som skal håndteres omhyggeligt under behandling og anvendelse.